Historie

_______________________________________________________________________________

3. oktober 1810 afholdt Randers Amts Husholdningsselskab præmiering af kvæg på Randers Torv. Det menes at være det første dyrskue i Danmark. I de følgende år frem til 1840 blev der sporadisk oprettet landøkonomiske selskaber, som gennemførte dyrskuer med uddeling af præmier til de bedste dyr.

Fra 1840`erne tog det fart med oprettelse af landboforeninger. En af de væsentlige begrundelser var ønsket om afholdelse af dyrskue.

Den første forening i det daværende Hertugdømme Slesvig, Den Nordslesvigske Landboforening blev stiftet i januar 1846 i Haderslev vesteramt. Allerede i oktober samme år afholdt man dyrskue og igen i juli 1847. Krigen 1848 til 1851 satte en stopper for aktivitet, som dog vendte tilbage med fornyet kraft. Det Blandede Distrikts Landboforening blev oprettet 16. februar 1854 og dækkende det vestslesvigske område. 20. juni samme år afholdt man dyrskue i Bredebro. I årene frem til 1864 blev der yderligere oprettet landboforeninger på Als og Sundeved, Flensborg, Aabenraa og Hader-slev. I alle syv foreninger var der omfattende dyrskueaktivitet. Ikke alene med præmiering af dyr, men tillige med præmiepløjning, præsentation af nye markredskaber, såsæd, gødningstyper, diverse hjælpemidler m.v.

I 1840 èrne var der grøde omkring det åndelige, det landbrugsfaglige og det politiske. Det førte bla.  med sig, at der udover oprettelse af lokale landboforeninger blev afholdt landsdækkende Land-mandsforsamlinger med dyrskue, foredrag og udstillinger fra 1845. Frem til 1863 ni forsamlinger. Herunder i Flensborg i 1854 og i Haderslev i 1859. Tiden efter krigen 1864 med ny grænsedragning ved Kongeåen satte nye vilkår. Ufortrødent fortsatte man med igangsatte arbejdsopgaver i de syv landboforeninger. Det var et stærkt ønske, at man kunne få etableret et samarbejde med et fælles dyrskue i lighed med de Landmandsforsamlinger man nu var afskåret fra, som fortsatte i det øvrige Danmark frem til 1900.

24.-25. juni 1869 afholdtes i Haderslev det første Fælleslandbomøde, og det næste 24.-25. juni 1880 i Sønderborg. Dernæst med fem års interval. 2.-3. juli 1885 i Flensborg, 3.-4. juli 1890 i Aabenraa og 3.-4. juli 1895 i Haderslev. De politiske forhold (Köller-perioden) gjorde det derefter næsten u-muligt at få gennemført større fællesarrangementer. For flere foreninger lykkedes det dog at få tilla-delse til lokale dyrskuer i årene frem til udbruddet af 1.verdenskrig i august 1914.

Foranlediget af utilfredshed med turnus for afholdelse af dyrskue i Den Nordslesvigske Landbo-forening, som gik på skift mellem Rødding, Gram og Toftlund, blev det besluttet at placere det fast i Gram. Det var man ikke tilfreds med i Toftlund. Dengang eksisterede der ikke nogen direkte vej mellem Toftlund og Gram. Der blev så arbejdet for oprettelse af en ny selvstændig forening i Toft-lundområdet. Nørre Rangstrup Herreds Landboforening så dagens lys i maj 1912, og det skete i fuld fordragelighed med moderforening. Man fik arrangeret mange dyrskuer og gennem flere år på skift mellem Toftlund og Agerskov.

Umiddelbart efter genforeningen i 1920 fik man genoptaget de lokale dyrskuetraditioner. Ikke kun i de ”gamle” foreninger, men også i nye foreninger etableret i grænseområdet og mod vest. Slogs Herreds Landboforening var stiftet 6. juli 1913, Løgumkloster og Omegns Landboforening 20. marts 1919 og Vis Herreds Landboforening 13. november 1919. Landboforeningen for Skærbæk og Omegn blev som den sidste lokale forening stiftet 7. august 1928. Alle var aktive med dyrskuear-rangementer og efterhånden i samarbejde med husmandsforeninger. Mod vest med skuer i Løgum-kloster, Tønder, Bredebro og Skærbæk. Vis Herreds med skuer i Graasten. Den tyske landbofore-ning Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig afholdt også en række af dyrskuer og senest i 1930 èrne.

Udover de mange lokale dyrskuer fremkom der fornyet ønske om påny at afholde et fællesdyrskue i den sønderjyske landsdel efter det sidste i juli 1895. Med Fælleslandboforeningen for Nordslesvig og De Sønderjyske Husmandsforeninger som arrangører afholdtes der igen i 1937 fællesdyrskue i Aabenraa efter en pause på 42 år. Det var hensigten, at skuet skulle afholdes hvert tredje år sidelø-bende med de lokale skuer og på skift mellem de sønderjyske købstæder. Den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 bevirkede aflysning frem til 1947, hvor det igen blev afholdt i Aabenraa. Man fulgte derefter den besluttede turnus og med skue i 1950 i Tønder og 1953 i Sønderborg. I l956 intet skue, idet Det Jyske Ungskue blev afholdt i Haderslev.

Den tiltagende ændring i landbrugets strukturelle vilkår i sidste halvdel af l950 èrne medførte en faldende interesse for fremstilling af dyr på de lokale skuer. Klargøring blev ramt af stigende om-kostninger. Der var ikke som tidligere hjælp at hente fra mandskab på gårdene. At gennemføre fæl-lesdyrskue i skiftende købstæder var også for dyrt. Forud for skuet i 1959 blev De Sønderjyske Kvægavlsforeninger koblet på som arrangør. Man besluttede, at afholde lokale skuer i lige år og fællesdyrskue i ulige år og fast placeret i Aabenraa. Presset på de lokale skuer fortsatte. De sidste blev afholdt i l962, delvis i l964 og med skuet i Tønder som det allersidste i 1967.

Siden 1963 er Det Sønderjyske Fællesdyrskue gennemført hvert år på nær i 1982, 1995 og 2001. Veterinære forhold begrundede aflysning i de tre år.

Med seks skuer fra 1937 til 1961 og 44 fra 1963 til i år kan Det Sønderjyske Fællesdyrskue i 2009 således markere en form for jubilæum med 50 afholdte skuer siden genforeningen i 1920.

Siden Den Nordslesvigske Landboforening afholdt det første dyrskue 28. oktober 1846 ved Hov-gaard kro er dette fulgt op af flere hundrede skuer på utallige lokaliteter i den sønderjyske landsdel. Hvert eneste af dem har sin helt specielle historie med de mange mennesker, som har været aktivt involveret som arrangør, som udstiller, som besøgende. Mangeartede, lærerige og mindeværdige oplevelser er taget med hjem fra det kulturtilbud et dyrskue i al sin mangfoldighed er – ikke kun til folk i landbrugserhvervet, men til alle befolkningsgrupper.

Dyrskuer er en festdag. Man mødes. Man får snakket. Mange glæder sig og ikke mindst børn. Vil afrunde med en lille af nogle kendt historie: – Præsten spurgte konfirmanderne, om de kunne nævne årets store højtider. En dreng rakte fingeren op og svarede: Jul, påske og pinse og dyrskuet!

Povl Solmer Frank, marts 2009